Hjem
Op

Sturup Raceway

Clubrace klasse 2
Lørdag & Søndag 7-8 juni

Se video fra dagen

Modifikationer inden løbet:
  • Affjedring foran ændret fra torsionsstave til coilovers
  • Cambervinkelen foran ændret ved at sætte skiver ind bag nederste A-arme
  • Skiverne giver temmeligt meget toe-out, men det lykkedes mig ikke at løsne styrekuglerne, så jeg måtte forsøge at køre med det som det var...
  • Benzinpumpen er skiftet endnu en gang. Denne gang til min egen, så Very Last Minute Racing Team (Thomas Warburg) kunne få sin Facet pumpe tilbage.

  • Her ses Thomas som fyld i en GTV sandwich mellem Ulrik og mig
    Foto: Ulrik Jensen

    Vi havde vægtene med til arrangementet. Så jeg fik set resultatet af mine foreløbige anstrengelser for at lette bilen.

    Vægt med fuld tank = 952,5 kg, hvilket er det samme som Ulriks GTV.

     

    Bilen havde tendens til at overbremse på baghjulene, så der skulle arbejdes lidt med justeringen af bremsebalancen.

    Foto: Ulrik Jensen

    Ved træningen lørdag aften kørte jeg med den ønskede cambervinkel, men altså med voldsomt toe-out. Det fungerede slet ikke og sled enormt på især venstre forhjul.

    Jeg fjernede halvdelen af camberskiverne for at dækkene skulle holde til resten af arrangementet. Desværre gav det lidt mindre camber, men gav også et tåleligt toe-out.

    Foto: Donn Engler

    2. heat blev mit hidtil korteste til trods for en helt perfekt start. Da starten går skyder GTV'en fremad og jeg når at rykke 3-4 pladser frem inden start-stregen. Desværre stopper motoren brat og jeg må parkere og forlade bilen ved søen i banens aller første sving...

    Da de andre havde kørt sine 16 omgange kunne jeg gå hen til bilen - og starte den uden problemer!
    Det viste sig at hovedafbryderen var defekt - og havde afbrudt tændingen midt under kørselen.

    Foto: Ulrik Jensen